VELKOMMEN TIL MIT BLOGFORUM

Her får I et lille indblik i hvem denne tosse er, og hvorfor hun blogger.
Jeg er født og opvokset i Aarhus, men København er byen hvor jeg har slået mig ned, hvilket jeg er helt igennem tilfreds med. Jeg er 28 år, uddannet socialrådgiver og arbejder med udsatte unge, som til tider kan være det fedeste job i verden. Andre gange er interessen for andre og mere kreative opgaver i fokus, hvor jeg med tiden må blive klogere på om jeg måske skal forfølge tankerne om mere uddannelse eller den helt store drøm om, at åbne egen café. 
Jeg bliver urimelig glad i låget når jeg oplever, og gør mig nye erfaringer. Det gælder rejser, sociale arrangementer, smuk mad, kokkerering af mine interesse for vegetar og pescetar køkkenet, eller en gåtur i den nyfaldne sne – bare fordi der er noget helt særligt over det. Jeg har også en kæreste som jeg er så heldig at dele tag med, og som bare gør alle oplevelserne endnu mere fantastiske. Her i 2018 får vi en ekstra roomie i lejligheden, da vi spændt venter på, at byde Sia velkommen til verden.
Mit arbejde indebærer en stor mængde socialt ansvar og her bruger jeg mig selv til, at motivere og hjælpe unge mennesker til et bedre liv. Udover det har jeg en anden og mere kreativ side. Jeg har længe haft en drøm om, at udfolde mine kreative interesser ved at skrive, og dele mine oplevelser og erfaringer.
Jeg tænkte første gang på at oprette en personlig blog for 3 år siden. Tanken har jeg ikke kunnet slippe, så det er med stort engagement, at jeg blogger hvad jeg har på hjerte. På min blog vil I opleve forskellig indhold, men stadig begrænsede emner, som tilføjer lidt ekstra glimmer til mit liv.  Særligt vil det være min passion for vegetar og pescetar køkkenet, sundhed og velvære, samt oplevelser og refleksioner over nogle af de temaer jeg støder på i hverdagen og fremover familielivet.

Det er med det største smil, at jeg byder velkommen til mit blogforum.
Alle billeder på bloggen er taget af mig selv eller min far som fotograferer en hel del, og er knaldgod til det.

// Denise Amanda