One-day Detox
I går tog jeg en enkelt detox day. Jeg er normalt ikke til diverse kure og den slags. Det er livet sgu for kort til. Men en detoxday eller flere tror jeg gerne på, at min krop er glad for en sjælden gang i mellem – og en sjælden gang er hvertfald kun hvad det bliver til, for det er altså ikke just en fornøjelse. Ikke når vi snakker løg, tomat og diverse andre lidt kradse ingredienser.
Jeg har fulgt et par opskrifter på juicer som er velegnet til en detox. Den bedste juice var helt sikkert nr. 3, som var med masser af frugt. Nå men de grønne sager er jo nu engang dem der skal fylde mest når der skal detoxes 😉
Jeg ved ikke om jeg ville kunne klare tre dage – efter blot en enkelt dag, savner jeg allerede at tygge frem for bare at drikke. Jeg blev altså også en smule sulten i løbet af dagen. Men godt for maven, det tror jeg på det var.
Hvis i skulle få lyst til, at forsøge jer med detox, så kommer her plan og opskrifterne til one-day Detox. Hvis du er modig og vil forsøge med flere dage, kan du blot gentage opskrifter et par dage eller tre. Inspiration er taget fra en detox juice bog. Det skal siges at jeg havde en fridag fra arbejde, hvilket gør det nemmere at følge planen.
Btw så beklager jeg mine meget lidt instagram-venlige billeder af juicerne 😀
08:00: Drik et glas varm vand med citronsaft som hjælp til, at rense nyrerne.
08:30: Lav din morgenjuice (Se opskrift længere nede).
09:00: Få cirkulationen igang ved, at tørbørste huden for, at stimulere lymfesystemet. Begynd ved fødderne og bevæg dig langsomt opad. Afslut med et varmt bad og efterfølgende koldt vand hvis du er modig. Smør huden i creme bagefter.
09:30: Drik et glas vand eller urtete
10:00: Gå en tur, tag en svømmetur eller en yogatime. Ved at bevæge kroppen, mærker du ikke nær så meget til sideeffekterne ved detox som eksempelvis hovedpine og træthed. (Jeg tog mig en svømmetur).
11:30: Efter lidt fysisk aktivitet drikker du endnu et glas vand eller urtete
12:30: Til frokost laver du en fyldig juice til at afhjælpe sulten (Se opskrift længere nede).
13:00: Drik et glas vand eller urtete. Ingefær er godt for maven, mens citron er godt for afgiftning. Jeg blandede begge dele i kogende vand som en kop te.
13:30: Et detoxprogram kan være trættende for kroppen, så slap af, læs en bog eller lyt til afslappende musik.
14:30: Drik endnu et glas vand eller urtete
15:30: Dit blodsukker føles måske ret lavt, så derfor laver du dig nu en juice primært af frugter, som eksempelvis blåbær, jordbær, mango, appelsiner (Se længere nede for opskrift).
17:00: Drik et glas vand.
19:30: Selvom du nok er træt og ikke får problemer med at falde i søvn i aften, så lav en juice som hjælper til at slappe af (Se opskrift længere nede).
21:30: Drik endnu et glas vand og en sidste kop urtete. Du kan vælge en beroligende te inden sengetid. (Jeg drak kamillete). Du kan også tage et afslappende bad (Jeg ville ønske jeg havde et badekar i denne situation).
22:00: Så er det sengetid. Din mave vil være rimelig tom i morgen tidlig, så start dagen stille og roligt med lidt frisk frugt og yoghurt. Eventuelt en let salat til frokost, samt nogle stegte grøntsager og ris til aften.
Morgenjuice (08:30)
4 gulerødder
2 grønne æbler
(Begge ingeredienser juices og nydes med isterninger)
Frokostjuice (12:30)
90 g. gulerod
50 g. grøn peber
25 g. spinat
50 g. selleri
25 g. løg
90 g. agurk
50 g. tomat
Havsalt og peber.
(Hele herligheden juices og drikkes med isterninger)
Eftermiddagsjuice (15:30)
6 stk. jordbær, friske
1/2 mango
1 stk. appelsin
1/2 bk. brombær
(Frugterne juices og serveres med isterninger)
Aftenjuice (19:30)
125. ananas
125 g. grapefrugt
50 g. salat
50 g. selleri
(Ingredienser juices og serveres i glas med isterninger)