Vitamin booster til den trætte morgen
Jeg er begyndt at juice jævnligt igen og det er så skønt. For det første så bliver jeg lige en anelse friskere om morgen, og for det andet starter jeg på den måde min morgen med, at få en masse gode grøntsager og vitaminer. Især denne vitamin booster er god til, at få gang i kroppen.
♢ Chilien styrker immunforsvaret. Eksempekvis har den et højt indhold af antioxidanterne A- og C-vitamin. A vitamin er nødvendigt for kroppens opbyggelse og vedligeholdelse, og c-vitamin har blandt andet en beskyttende virkning mod flere kræftfremkaldende stoffer. Der er faktisk omkring tre gange så meget c-vitamin i en chili som i samme mængde appelsin.
♢ Ingefæren er god mod fordøjelsesbesvær, diarre og kvalme.
♢ Gulerødder har mange vitaminer og kostfibre, som fremmer fordøjelsen, regulerer blodsukkeret, og forebygger hjertekarsygdomme og kræft. Gulerødder gavner også huden og lungefunktionen.
♢ Ananas er også sundhedsfremmende mod mange lidelser, som eksempelvis astma, betændelsestilstande, slidgigt, leverskade og meget mere.
♢ Bladselleri har mange ernæringsmæssige fordele. Den er fyldt med vitaminer, æteriske olier, fibre, og antioxidanter. Videre reducerer den inflammation, forbedrer fordøjelse, er godt for synet, reducerer dårlig kolesterol pg sænker blodtrykket.
♢ Citron er særligt godt for at holde huden smuk og frisk.
Jeg ganske vist klar over, at forskellige forskere vil mene forskellige ting omkring ovenstående grøntsager og frugter, men uanset, så kan man jo vælge bare at være glad for at have startet sin morgen med frugt og grønt, for det ved vi alle, at kroppen har brug for i løbet af dagen ????.
Ingredienser (2-3 store glas)
5 store gulerødder
1 snackpeber
1 stort stykke ingefær
1 appelsin
1 citron
1 halv ananas
1 frisk chili
3 stængler bladselleri
Fremgangsmåde
Vask alle grøntsager og frugter. Skær/tag skrællen af appelsin, ingefær, citron og ananas. Skær enderne af bladselleri, chili og gulerødder, samt skær kernerne ud af snackpeberen. Skær det hele i mindre stykker, og juice dem.
Tag eventuelt grøntsagerne først, så du kan tage pulpen fra og gemme den til eksempelvis grøntsagsdeller. På den måde går det ikke til spilde.
Nu har du lækker frisk vitaminbooster til dine næste 2-3 morgener.
OBS: Jeg bruger ofte bare det jeg har i køleskabet, så hvis ikke du lige har ananas, så lav det uden, eller erstat med noget andet, som eksempelvis mango. Det er dog altid godt at have ingefær, chili og citron liggende til juice. God fornøjelse.
Husk at I kan følge mig på Bloglovin’ , hvor I bliver opdateret med nye indlæg.